Den første søjle fokuserer på et aktivt og robust forsvar, herunder en ny strategisk kultur, forpligtelser til høje militærudgifter, at nå NATO-målet på 2 procent af BNP fra næste år og en koncentration på afskrækkelse. Tyskland anerkender truslen fra Rusland mod den europæiske sikkerhed og ser Kina som en kompliceret konkurrent, men stadig “en nødvendig partner.”

Den anden søjle lægger vægt på modstandsdygtighed, hvilket indebærer at beskytte værdier, reducere økonomisk afhængighed af rivaler, afskrække og besejre cyberangreb og forsvare FN’s charter og retsstatsprincippet. Tyskland sigter mod at forbedre sin evne til at modstå sikkerhedsudfordringer og opretholde stabilitet.

Den tredje søjle er bæredygtighed, som omfatter håndtering af problemer som klimaforandringer, energikriser og fødevarekriser. Tyskland anerkender vigtigheden af disse faktorer for at sikre langsigtet sikkerhed og stabilitet.

Mens strategien generelt er blevet hilst velkommen som et udtryk for Tysklands fremskridt med at ændre sin strategiske kultur siden Ruslands invasion af Ukraine, har nogle kritikere påpeget manglen på detaljer, især hvad angår finansieringen af strategiens ambitioner. Dokumentet anerkender behovet for ny finansiering, men præcise fremskrivninger af omkostningerne er ikke tilgængelige. Der er bekymring for, om en koalitionsregering med rivaliserende ministerier er i stand til at implementere strategiens ambitioner effektivt.

Tysklands udviklingsproces for sikkerhedsstrategien involverede forskellige interessenter. Det tyske udenrigsministerium lancerede en bred dialog og involverede relevante ministerier, den tyske forbundsdag, nationale og internationale partnere og offentligheden. Workshops, borgerdialoger, ekspertdiskussioner og interaktioner med organisationer og eksperter bidrog til udviklingen af strategien. Målet var at sikre en bred offentlig konsensus og inddrage forskellige perspektiver.