Det rapporteres, at pensionister og folk med lave indkomster i stigende grad benytter sig af velgørenhedsorganisationer for hjemløse for at få noget at spise, mens folk, der allerede bor på gaden, har begrænset adgang til lægehjælp og må vente, indtil deres liv er i fare, før de kan se en læge.

Selvom Milan Krajniak, minister for arbejde, sociale anliggender og familie, for nylig lovede at udarbejde et forslag til at hjælpe ca. 50.000 mennesker i nød, som ikke har kunnet få dækket deres udgifter på grund af den høje inflation, er nogle eksperter bange for, at nogle af de mest sårbare hjemløse ikke vil kunne få gavn af hjælpen.

I modsætning til andre lande, såsom Tjekkiet og Tyskland, modtager mennesker, der er sårbare over for hjemløshed, mindre socialhjælp i Slovakiet.

Mens andre lande måske tilbyder deres borgere tilstrækkelige ydelser til at dække deres bolig, svarer boligstøtten i Slovakiet kun til 65 euro om måneden – et beløb, der kun er steget med 4 euro siden sidste år. Desuden gives den kun som ekstra boligstøtte til folk, der har haft en stabil bolig i de sidste seks måneder, hvilket betyder, at de fleste hjemløse ikke kan få gavn af den.

Et andet problem er, at de sociale ydelser er så lave, fordi de ikke er relateret til mindstelønnen, der svarer til 700 euro om måneden.

Mennesker, der er sårbare over for hjemløshed, står over for en anden udfordring: stigende gæld på deres sygesikring, hvilket gør dem ude af stand til at få adgang til almindelig sundhedspleje. Alle arbejdsløse i Slovakiet skal enten registrere sig hos et jobcenter eller betale deres egen sygesikring, et beløb svarende til 85 euro (for dem uden handicap), hvilket ofte vil være svært at dække for dem, der er sårbare over for fattigdom.

Der er allerede mangel på krisehjælp i Slovakiet, som f.eks. herberger eller nødboliger, men der mangler også et system, der kan forhindre folk i at miste deres hjem.