Litauens økonomi kom godt ud af COVID-19-krisen og oplevede hurtig vækst indtil begyndelsen af 2022. Denne vækst var drevet af stigende eksport og integration i globale værdikæder. Udsigterne er dog blevet udfordret på grund af Ruslands aggression mod Ukraine og dens konsekvenser, som har påvirket væksten og ført til høj inflation drevet af energi- og fødevarepriser. Litauen har afbrudt energiforbindelserne med Rusland og yder støtte til ukrainske flygtninge, samtidig med at landet hjælper husholdninger og virksomheder under energikrisen. Strukturel arbejdsløshed, mismatch mellem kvalifikationer og fattigdom er områder, der kræver opmærksomhed. Yderligere reformer, såsom at reducere omfanget af statsejede virksomheder, forbedre deres ledelse, tilpasse uddannelse til arbejdsmarkedets behov og omfavne digitale teknologier, kan bidrage til at opretholde økonomisk modstandsdygtighed. 

COVID-19-pandemien har understreget behovet for at tage fat på langvarige problemer som fattigdomsrater og svag arbejdsmarkedsintegration af mindre kvalificerede arbejdere. Der er behov for en indsats for at beskytte sårbare grupper effektivt og tackle disse udfordringer. Det anses for vigtigt at øge de lokale offentlige investeringer for at tiltrække private indenlandske og udenlandske direkte investeringer, fremme vækst og forbedre indbyggernes velfærd. Kommunale offentlige investeringer og finansiering er områder, der kræver opmærksomhed for at sikre økonomisk modstandsdygtighed. 

Samlet set stod Litauens økonomi over for indledende vækstudfordringer efter COVID-19-pandemien, men der gøres en indsats for at løse problemerne og drive den økonomiske genopretning. Landets genopretnings- og resiliensplan fokuserer på den grønne og digitale omstilling, samtidig med at den også lægger vægt på økonomiske og sociale resilienstiltag.