Krisestyringssystemet bliver også prioriteret med det formål at give borgerne klar og tilgængelig information i nødsituationer. Desuden styrker regeringen landets østlige grænse, især som reaktion på illegal indvandring fra Hviderusland, samtidig med at den anerkender behovet for at adressere menneskerettighedsproblemer vedrørende behandlingen af migranter på den hviderussiske grænse.

I juni 2023 opfordrede udenrigsministrene fra Letland og Litauen NATO til at styrke sine østlige grænser som reaktion på tilstedeværelsen af russiske krigere fra Wagners Private Military Company (PMC) i Hviderusland. Begge lande udtrykte bekymring over potentielle sikkerhedsmæssige konsekvenser og opfordrede til øgede forsvarsforanstaltninger langs NATO’s østlige flanke. Flytningen af wagneritterne og deres leder Yevgeny Prigozhin til Hviderusland blev set som en anledning til at revurdere sikkerhedsperspektiverne og styrke forsvarskapaciteten i regionen.

På trods af disse bekymringer har de lettiske myndigheder offentligt erklæret, at sikkerhedssituationen i Letland ikke er forværret og forbliver uændret. Udenrigsministeren understregede, at der ikke er nogen direkte trussel eller risiko for Letlands sikkerhed, men at årvågenhed er nødvendig i lyset af den igangværende geopolitiske usikkerhed. Den lettiske regering er forpligtet til at styrke den østlige grænse gennem opførelse af hegn og implementering af videoovervågning. Desuden investeres der i at udvikle den militære infrastruktur, herunder etableringen af en base i Sēlija. Der er afsat midler og ressourcer til at styrke interne anliggender, forsvar og sikkerhedsstrukturer for at sikre landets beredskab i usikre tider.

Sammenfattende fokuserer Letland aktivt på at forbedre sin indenlandske sikkerhed og interne anliggender med særlig opmærksomhed på katastrofehåndtering, kriserespons, grænsesikkerhed og forsvarsforanstaltninger i lyset af regionale geopolitiske spændinger og potentielle sikkerhedsudfordringer.