I 2022 lykkedes det Italien at reducere sin afhængighed af russisk naturgasimport ved at underskrive nye kontrakter med alternative leverandører og gøre brug af den rørlednings- og LNG-infrastruktur, som landet har opbygget i løbet af det sidste årti. En reduktion af den samlede efterspørgsel efter naturgas gennem et hurtigere skift til alternative energikilder og et stærkere fokus på energieffektivitet, især i byggesektoren, vil ikke kun styrke energisikkerheden yderligere, men også hjælpe landet med at opfylde sine klimamål.

Den regionale ulighed i vedvarende elproduktion og belastningscentre udgør en udfordring for Italien. De nordlige regioner har en højere forekomst af regulerbare vedvarende energikilder som vandkraft og bioenergi, mens de sydlige regioner er mere afhængige af variable kilder som sol og vind. Denne territoriale ulighed komplicerer styringen af elektricitetsstrømme langs de nationale transmissions- og distributionsnet. For at løse dette problem er Italien nødt til at udvide og opgradere sine transmissions- og distributionsnet yderligere.

Italiens elproduktion og -forbrug har været påvirket af forskellige politiske ledere og deres politikker. I årenes løb har der været udsving i elproduktionen under forskellige premierministerperioder. Under premierminister Giuseppe Contes ledelse forblev elproduktionen f.eks. konstant på 24.277 GWh i hele hans periode. I modsætning hertil varierede produktionen under premierminister Paolo Gentiloni mellem 22.931 GWh og 27.979 GWh.

Konklusionen er, at Italiens elproduktion i juni 2023 var 22.336 GWh, og landet har aktivt fremmet brugen af vedvarende energikilder. Der er dog udfordringer med at nå målene for vedvarende energi i 2030, og Italien er nødt til at tage fat på tilladelsesprocedurer, skabe incitamenter for regioner og forbedre netinfrastrukturen for at lette overgangen til et mere bæredygtigt energimix.