Den hollandske regering reagerede på pandemien med en omfattende pakke af foranstaltninger, herunder en stimuluspakke på 35 milliarder euro og en lånegarantiordning på 90 milliarder euro. Disse tiltag var med til at afbøde pandemiens indvirkning på økonomien.

Økonomien begyndte at komme sig i 2021, hvor BNP voksede med 4,8 %. Arbejdsløsheden faldt også og nåede ned på 3,5% i 2021.

Økonomien i Holland i 2023 er præget af en blanding af opsving og udfordringer.

1. Vækst i BNP: I 2022 oplevede Holland en vækstrate på 4,5 %, hvilket tilskrives et stærkt privatforbrug, vækst i beskæftigelsen og en robust ekstern efterspørgsel. Væksten forventes dog at aftage i 2023 på grund af stigende priser og reduceret vækst i beskæftigelsen. Økonomiens modstandsdygtighed er tydelig i den forventede vækst på 1,8% i 2023, med en potentiel stigning i 2024 drevet af faldende inflation og lønvækst.

2. Inflation og finanspolitiske foranstaltninger: Trods opsvinget er inflationen en udfordring, og der er truffet foranstaltninger for at imødegå energiprisstigninger. Regeringens budgetindsats omfatter håndtering af energiprisernes indvirkning på underskuddet. Den offentlige gæld i forhold til BNP forventes at falde fra 51,0 % i 2022 til 48,8 % i 2024.

3. Udfordringer og modstandsdygtighed: Stigende inflation og mangel på arbejdskraft udgør udfordringer, mens overgangen til netto-nul og håndtering af bekymringer om en aldrende befolkning kræver investeringer i lavemissionsinfrastruktur. Den hollandske økonomi forventes at falde til en vækst på 0,9 % i 2023, men stige til 1,4 % i 2024. Indsatsen for at sikre arbejdsmarkedets modstandsdygtighed og inklusivitet understreges.

Konklusionen er, at den hollandske økonomi er i bedring efter pandemien, men udfordringer som inflation og demografiske ændringer kræver proaktive tiltag for at opretholde væksten og imødegå bekymringer om bæredygtighed.