Vedvarende energi: Ifølge Eurostat-publikationen spillede vedvarende energi en betydelig rolle i EU’s energiproduktion i 2021 og tegnede sig for 41% af den samlede produktion. Vind- og vandkraft var fremtrædende kilder til elproduktion. Sol- og vindenergi fortsatte med at vokse i betydning i 2023, hvilket afspejler EU’s engagement i rene energikilder.

 Energiafhængighed og import: Sammensætningen af energiimport varierede blandt EU’s medlemslande, med en gennemsnitlig energiafhængighed på 56%. Der var dog en betydelig variation mellem medlemslandene med hensyn til energiafhængighed. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 førte til en reduktion i naturgasleverancerne til Europa, hvilket førte til bestræbelser på at diversificere energikilderne og reducere afhængigheden af russisk import.

 Energisikkerhed: Den Europæiske Union stod over for energisikkerhedsudfordringer, især på grund af øgede russiske aktiviteter i Nordsøen og Østersøen, som truede EU’s offshore energiinfrastruktur. Disse udfordringer understregede behovet for øget beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur, som fremhævet i rapporten fra Centre for Europæisk Politikanalyse (CEPA).

 Energipriser: Energipriserne var fortsat et stort problem, som påvirkede industrier og forbrugere. Høje energiomkostninger førte til et skift mod LNG og vedvarende energi, samtidig med at de påvirkede forbrugsmønstre og investeringsbeslutninger.

Som konklusion er energisituationen i EU i 2023 præget af en voksende vægt på vedvarende energikilder, bestræbelser på at reducere energiafhængigheden af Rusland, udfordringer for energisikkerheden og den igangværende overgang til ren energi. På trods af disse udfordringer er EU fortsat forpligtet til at nå sine mål om klimaneutralitet og sikre en pålidelig og bæredygtig energiforsyning til sine medlemslande.