Pandemien har understreget vigtigheden af velfærdsstatens betydning for at støtte enkeltpersoner og familier i krisetider. Ifølge en artikel fra World Economic Forum fra 2020 skabte COVID 19 en ny konsensus om velfærdsstaten, idet vælgerne krævede mere generøse sociale forsikringsydelser fra de politiske partier.   

 I Belgien har regeringen gennemført forskellige foranstaltninger for at støtte enkeltpersoner og virksomheder under pandemien, herunder øgede sociale ydelser. Krisens følgevirkninger forstærker imidlertid også velkendte risici og skaber nye risici, som det fremgår af en rapport fra World Economic Forum.   

Belgien har et socialsikringssystem, der finansieres gennem sociale bidrag, som arbejdsgiverne betaler på vegne af deres ansatte .Disse rettigheder omfatter bl.a. familieydelser, pensioner, refusion af lægeudgifter og ydelser ved arbejdsudygtighed.  

 Desuden kan arbejdstagere i Belgien være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de mister deres arbejde. For at være berettiget skal du have arbejdet enten 321 dage inden for de sidste 21 måneder eller 624 dage inden for de sidste 42 måneder, afhængigt af din alder. 

 Landets økonomiske vækst forventes imidlertid at falde betydeligt fra 2,9 % i 2022 til 0,5 % i 2023 som følge af høj inflation og øget usikkerhed . På trods heraf steg de sociale ydelser i Belgien i januar 2023. F.eks. vil arbejdssøgningsstøtten for personer under 25 år blive forhøjet med 12 EUR om ugen.   

 Den sociale bistand i Belgien forvaltes af det offentlige socialcenter (CPAS/OMCW), der findes i hver kommune. Denne bistand sikrer alle en minimumsindkomst, som gør det muligt at integrere dem i samfundet. CPAS/OMCW sørger også for garanterede indkomster til familier, ældre og handicappede. 

 Hvad angår dyrevelfærd, er den belgiske lovgivning blandt de bedste i Europa, og kødindustrien er en af de mest regulerede i verden. Internationale undersøgelser viser, at kun Skandinavien og Schweiz gør det bedre end Belgien, mens de sydlige lande scorer dårligere.